Det var en dejlig fredag eftermiddag, to meget aktive og spændte børn stod ude i gården og ventede på mig, de smilede, hoppede op og ned og kom løbende hen til mig. Der var noget som var forandret, som om noget havde vagt børnenes interesse og glæde ekstra meget lige netop den dag.
Børnene tog mig ivrigt i hænderne og trak af sted med mig, de råbte i kor at der var noget jeg skulle se. Mens de trak af sted med mig, kom deres mor ud af døren og sagde hej. Hun begyndte at fortælle om forskellige praktiske informationer som fx hvad vi skulle lave til aftensmad, og at hun havde bagt kage til os. Mens jeg stod og snakkede, blev børnene utålmodige, de begyndte at hive mig i blusen og skælde højt at nu skulle jeg altså komme med. Jeg vendte mig rundt og sagde, at jeg nok skulle komme når jeg var færdig med at snakke med deres mor, og at de kunne gå i forvejen.
Da moderen havde givet mig de nødvendige informationer, skyndte jeg mig om i baghaven. Da jeg rundede husets hjørne, så jeg de to børn i fuld sving med at plukke mælkebøtter fra græsplænen. Jeg spurgte dem hvorfor de plukkede mælkebøtter, og de kiggede begge to op og sagde, at det var det geder godt kunne lide at spise, jeg begyndte også at plukke mælkebøtter sammen med dem. Da vi alle havde en ordentlig håndfuld, gik vi længere ned i haven hvor der stod en stor indhegning med to små geder. Vi smed alle mælkebøtterne ind til gederne, og børnene grinte højt, de synes deres måde at spise på var sjov. Den lille mund som bevægede sig så hurtigt, og de små mæææ lyde som kom ind i mellem. Da gederne havde spist begyndte børnene straks at plukke nogle nye.
Loooooooves it!
SvarSletRigtig fin historie. Loove iiiit..
SvarSletfede billeder, god historie:)
SvarSlet