En hyggelig dag som en af de sidste.

Jeg husker en særlig oplevelse, fra min 2. praktik som pædagogisk assistent.
Jeg var i praktik på et bosted for voksne med udviklingshæmning, på det her bosted, boede der en ældre dame, som i en længere periode havde været rigtig syg, men som var lidt i bedring. Hendes livskvalitet var gået fra rigtig høj, til nu at være nærmest væk, men det lavede den pædagogisk assistent om på en sommeraften. Der var Randers uge, og UG som vi kalder hende, har altid været utrolig glad for at komme en tur ned i telytet, og skønt hun var dårligt gående, fik jeg alligevel motiveret hende til at tage med en tur ned i byen.  Hun lyste helt op da vi ankom til teltet, vi købte os hver en øl, som vi sammen nød imens vi hørte til noget dejligt musik. UG tog mig i hånden og smilte glad til mig, og fortalte om hvor glad hun var blevet.
Vi havde en rigtig dejlig aften, med mange smil og grin, hvilket der ikke havde været ret meget af i UG tilværelse det sidste stykke tid!
Skæbnen ville at UG døde 3uger efter, og jeg priser mig lykkelig for, at have givet hende denne sidste oplevelse, som jeg kunne se forhøjede hendes livskvalitet ihvertfald i et par dage.