En pædagog kom raslende med sine
nøgler. Børnene ventede spændt bag den låste dør. De bagerste børn begyndte at
presse på fordi de næsten ikke kunne vente længere. Da døren blev åbnet
strømmede alle børnene ud, hvorefter de løb direkte mod legepladsen. Malte løb
ikke så stærkt og man kunne se på ham at der var noget i vejen. Pædagogen gik
hen til Malte, satte sig på hug og sagde: ”Du plejer da ellers at være én af de
første som når hen til legepladsen, har du ikke lyst til at lege i dag? ” Malte
blev genert og der gik lidt tid før han fik øjenkontakt med pædagogen.
Tidligere
den dag havde pædagogen lagt mærke til at Sofie kyssede Malte på munden. Hun
sagde at Malte var hendes nye kæreste og Malte råbte, ”neeeej” og løb sin vej
med T-shirten over hovedet. Han blev meget pinligt berørt da de andre drenge
overhørte nyheden. Pædagogen stod og smilede til ham. Malte fortalte han godt kunne lide
Sofie. Pædagogen spurgte Malte om han havde lyst til at fortælle det til Sofie.
Maltes nonverbale kommunikation afslørede at han ikke var klar til at
fortælle det til hende. Pædagogen satte sig på hug og fortalte at det er helt
almindeligt at man godt lide en pige fra ens klassen. Pædagogen satte sig på
en bænk og fortalte, at han også godt kunne lide en pige dengang han havde samme
alder som Malte. Lidt senere rejste Malte sig op fra bænken og spurgte
pædagogen, om han ville være med til at spille fodbold. Pædagogen rejse sig
pludseligt op og skreg, ”den der kommer sidst er en kylling”! Malte spurtede
hen ad asfalten mens han grinede med pædagogen lige i hælene.
-
Mathias
God historie.
SvarSlet