Analyse

Vores fortælling tager udgangspunkt i et besøg hos bostøtten hvor snakkede vi med en socialpædagog. Da arbejdet foregår i private hjem foregik besøget på kommunen, hvor bostøtten har sin hovedbase.
Målgruppen er socialt udsatte borgere. Da vi ikke var ude og besøge nogle brugere, er vores fortælling baseret på den faglige samtale vi havde på kommunen.

Socialpædagogen lagde i vores samtale vægt på motivation og relation som de to nøgleord, der er forbundet med det pædagogiske arbejde i bostøtten.

Relation er forholdet mellem to eller flere personer. Relationen kan skabes på mange forskellige måder mellem de agerende parter. Flemming Andersen har fokus på relationsdannelse i sin tekst relation, det fælles tredje og det personlige narrativ: 

Den asymmetriske relation.
Den symmetriske relation.
Den symbiotiske relation.      
Den komplementære relation.

Vi kan umiddelbart ikke skille den ene relations form fra den anden, da det hele tiden er en hårfin balance vi bevæger os i. Det er meget situationsbestemt da mennesker har vidt forskellige handlingsmønstre samt normer og værdier. I vores fortælling bevæger oplever vi en komplementær relation mellem Poul Erik og Heino, da Heino giver udtryk for at han gerne vil ned til søen bliver han anerkendt af Poul Erik der støtter op om hans ide.
Vi bevæger os videre til en symmetrisk relation hvor de to parter har et tydeligt afgrænset og uafhængigt forhold til hinanden. Dette ses i situationen hvor Poul Erik besøger Heino for anden gang, og her ser man tydeligt forholdet mellem socialpædagogen og borger. Begge parter agerer i deres respektive roller.
Den asymmetriske relation er ved at opstå da Heino ringer til Poul Erik. Heino har en forventning om at hans ønsker og behov bliver opfyldt. Heino vil være den som bestemmer og underkuer Poul Erik. Da Heino bliver afvist mister han overtaget og dermed opstår situationen ikke.

Motivation i en pædagogisk sammenhæng går ud på at finde og skabe interesse hos brugerne. For at kunne skabe de bedste betingelser for motivation, skal de menneskelige behov være opfyldt her kan man bruge Maslows behovspyramide. http://home1.stofanet.dk/ib.vagner/maslow.gif     

I dialogen mellem Poul Erik og Heino ved søen forsøger Poul Erik at skabe motivation:
”Heino kan du huske første gang vi snakkede sammen? Der røg du meget mere end du gør nu. Og vi har jo snakket om dine delmål, hvor et af dem var at komme ud af lejligheden. Du snakkede om at du gerne ville køre på mountainbike. Har du stadig lyst til det? ”

Poul Erik starter med at nævne nogle delmål som Heino har opnået, hvorefter han fremhæver et delmål som Heino gerne vil opnå. Dette gør han for at påminde Heino om de gode ting der allerede er sket, og de gode ting der er at se frem til. Formålet er at bibeholde den vage motivation som Heino først har givet udtryk for. Det er så Poul Eriks opgave på bedst mulig vis at booste motivationen så den bliver der. I dette tilfælde lykkes det dog ikke Poul Erik. Det er først i slutningen i fortællingen, at vi oplever Heino som fuld motiveret for et bedre liv. Dette kan skyldes at Heino har fået den rigtige behandling, og dermed er en bredere vifte af hans behov blevet dækket, hvorefter grobundene for motivation er stører.

Konklusion:
Historiens dilemma opstår i det Poul Erik giver Heino sit privat nummer. Heino føler sig svigtet i den situation, hvor han selv føler at han har aller mest brug for hjælp. Poul Erik vælger ikke at give hjælpen fordi Heinos modtagelighed og motivation er i bund da han er stærkt påvirket. Heinos frustrationer tager overhånd og kommer til udtryk i form af vrede og psykisk udbrud. Situationen kunne have været undgået, hvis Poul Erik ikke havde givet sit privat nummer og havde handlet mere professionelt.