Ny video!

Så er videoen kommet til vores 'fortælling'.

Da Heino fik nok ...

http://www.youtube.com/watch?v=Yldshb0qeX4&feature=youtu.be

Enjoy :)

Analyse

Vores fortælling tager udgangspunkt i et besøg hos bostøtten hvor snakkede vi med en socialpædagog. Da arbejdet foregår i private hjem foregik besøget på kommunen, hvor bostøtten har sin hovedbase.
Målgruppen er socialt udsatte borgere. Da vi ikke var ude og besøge nogle brugere, er vores fortælling baseret på den faglige samtale vi havde på kommunen.

Socialpædagogen lagde i vores samtale vægt på motivation og relation som de to nøgleord, der er forbundet med det pædagogiske arbejde i bostøtten.

Relation er forholdet mellem to eller flere personer. Relationen kan skabes på mange forskellige måder mellem de agerende parter. Flemming Andersen har fokus på relationsdannelse i sin tekst relation, det fælles tredje og det personlige narrativ: 

Den asymmetriske relation.
Den symmetriske relation.
Den symbiotiske relation.      
Den komplementære relation.

Vi kan umiddelbart ikke skille den ene relations form fra den anden, da det hele tiden er en hårfin balance vi bevæger os i. Det er meget situationsbestemt da mennesker har vidt forskellige handlingsmønstre samt normer og værdier. I vores fortælling bevæger oplever vi en komplementær relation mellem Poul Erik og Heino, da Heino giver udtryk for at han gerne vil ned til søen bliver han anerkendt af Poul Erik der støtter op om hans ide.
Vi bevæger os videre til en symmetrisk relation hvor de to parter har et tydeligt afgrænset og uafhængigt forhold til hinanden. Dette ses i situationen hvor Poul Erik besøger Heino for anden gang, og her ser man tydeligt forholdet mellem socialpædagogen og borger. Begge parter agerer i deres respektive roller.
Den asymmetriske relation er ved at opstå da Heino ringer til Poul Erik. Heino har en forventning om at hans ønsker og behov bliver opfyldt. Heino vil være den som bestemmer og underkuer Poul Erik. Da Heino bliver afvist mister han overtaget og dermed opstår situationen ikke.

Motivation i en pædagogisk sammenhæng går ud på at finde og skabe interesse hos brugerne. For at kunne skabe de bedste betingelser for motivation, skal de menneskelige behov være opfyldt her kan man bruge Maslows behovspyramide. http://home1.stofanet.dk/ib.vagner/maslow.gif     

I dialogen mellem Poul Erik og Heino ved søen forsøger Poul Erik at skabe motivation:
”Heino kan du huske første gang vi snakkede sammen? Der røg du meget mere end du gør nu. Og vi har jo snakket om dine delmål, hvor et af dem var at komme ud af lejligheden. Du snakkede om at du gerne ville køre på mountainbike. Har du stadig lyst til det? ”

Poul Erik starter med at nævne nogle delmål som Heino har opnået, hvorefter han fremhæver et delmål som Heino gerne vil opnå. Dette gør han for at påminde Heino om de gode ting der allerede er sket, og de gode ting der er at se frem til. Formålet er at bibeholde den vage motivation som Heino først har givet udtryk for. Det er så Poul Eriks opgave på bedst mulig vis at booste motivationen så den bliver der. I dette tilfælde lykkes det dog ikke Poul Erik. Det er først i slutningen i fortællingen, at vi oplever Heino som fuld motiveret for et bedre liv. Dette kan skyldes at Heino har fået den rigtige behandling, og dermed er en bredere vifte af hans behov blevet dækket, hvorefter grobundene for motivation er stører.

Konklusion:
Historiens dilemma opstår i det Poul Erik giver Heino sit privat nummer. Heino føler sig svigtet i den situation, hvor han selv føler at han har aller mest brug for hjælp. Poul Erik vælger ikke at give hjælpen fordi Heinos modtagelighed og motivation er i bund da han er stærkt påvirket. Heinos frustrationer tager overhånd og kommer til udtryk i form af vrede og psykisk udbrud. Situationen kunne have været undgået, hvis Poul Erik ikke havde givet sit privat nummer og havde handlet mere professionelt.

    

Fortælling

Da Heino fik nok.

Kulden river i kinderne. Det er mandag morgen og vinteren har for alvor vist tænder. Bygningerne vidner om manglende vedligeholdelse. De grå, kedelige blokke tårner sig op i den frostklare luft.  Stilheden virker rungende og altoverdøvende. På parkeringspladsen holder de til rimede biler. Græsset glitrer i morgensolens stråler som små funklende brillanter. Den travle motorvej står i stærk kontrast til det stille boligkvarter. På fortovet kommer en herreløs kat slentrende. Dens beskadigede pels vidner om et hårdt liv.

Den tavse stilhed bliver brudt af en bil der kommer kørende ind på parkeringspladsen. Poul Erik stiger ud. Hans tykke brune hår passer godt til hans grønne sweater. Hans blå øjne er venlige og imødekommende. Poul Erik er en midaldrende mand som er uddannet socialpædagog. De sidste fem år har han arbejdet for Bostøtten i den lokale kommune. Poul Erik har mange års erfaring inden for psykiatrien. De mange års erfaringer har givet ham nogle anvendelige pædagogiske værktøjer som han kan gøre brug af hos Bostøtten. Han er en rolig selvreflekterende pædagog som kender vigtigheden af at skabe en god relation. For at kunne opnå bedre livskvalitet hos den enkelte borger gør Poul Erik brug af motivation som værktøj. Poul Erik er på vej op til Heino. Heino er en 27-årig mand der har svært ved at tage vare på sig selv. Heino er meget tynd, han har langt hår og lytter oftest til rockmusik i sin lejlighed. Heino har været misbruger i en lang årrække, han har flere gange været i aktivering men har ikke kunne overskue ansvaret, hvilket har medført at han i dag lever af overførselsindkomst. Heino er opmærksom på sine problemer og med hjælp fra en sagsbehandler har han fået kontaktet Bostøtten. Han er indstillet på at få hjælp til at kvitte sit forbrug af hash.

”Godmorgen Heino”, udbryder Poul Erik da Heino åbner døren. Heino svarer ikke og sætter sig ind i sofaen. Poul Erik observerer at Heino virker nedtrykt og indelukket. Han sætter sig i lænestolen og spørger Heino:

PE: ”Hvordan har du det i dag? ”

H: ”Jeg har det ad helvede til, mand! ”

PE: ”Har du lyst til at gå en tur? ”

H: ”Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme i skoven. Ned til søen. ”

Poul Erik og Heino bliver enige om at tage i skoven med det samme. Heino virker rastløs og sparker til bladene i skovbunden.

PE: ”Hva’ så, Heino? Hvad er der galt? ”

H: ”Jeg tror ikke jeg kan mere. Jeg kommer ingen vegne. Det var meget nemmere før… ”

PE: ”Heino kan du huske første gang vi snakkede sammen? Der røg du meget mere end du gør nu. Og vi har jo snakket om dine delmål, hvor et af dem var at komme ud af lejligheden. Du snakkede om at du gerne ville køre på mountainbike. Har du stadig lyst til det? ”

H: ”Jamen jeg dur ikke til noget. Det eneste der gør mig glad er at ryge. ”

PE: ” bliver du glad af at ryge? ”

H: ”Så er jeg i min egen verden og der kan jeg være mig selv. ”

PE: ”Hvad så når du er i skoven? Føler du at du kan være dig selv når du er i skoven? ”

Heino trækker lidt på skulderen. Poul Erik og Heino går videre. Lidt længere fremme kan man se søen. Heino tager en stor sten og kyler den ud i vandet. Poul Erik samler en sten op fra jorden og slår smut. Heino kigger smilende på ham og gør det samme.

På vej hjem i bilen kan Poul Erik mærke at Heino virker nedtrykt over at skulle hjem igen. Poul Erik er bekymret. Han giver sit privatnummer til Heino fordi hans arbejdstelefon er gået i stykker.  Senere på aftenen ringer han til Poul Erik. Heino tænker slet ikke over at det er uden for arbejdstid.

PE: ”Det er Poul Erik… Hvem er det? ” 

H: ”Er der nogen hjemme!? For det er der fandme aldrig i kommunen! I sidder bare… ”

PE: ”Nu skal du lige falde lidt ned, Heino. Jeg kan høre at du er påvirket, så jeg synes vi skal snakke sammen i morgen i stedet. ”

H: ”Tror du selv jeg ringer til dig nu for at snakke med dig i morgen måske!? ”

PE: ” Jeg ved godt at du har lyst til at snakke med mig nu, men det får vi ikke noget ud af. Jeg kommer ud til dig onsdag formiddag. ”

Onsdag formiddag kører Poul Erik ud til Heino. Heino sidder henslængt i sofaen med en joint i munden. Poul Erik forsøger at få Heino i snak, men H

eino skuler bare ondt til ham. Han tager et ordentligt sug og puster røgen direkte i hovedet på Poul Erik. Poul Erik vælger at tage videre da han ikke kan stille noget op med Heino i dag.

Senere på aftenen sidder Poul Erik i stuen. Det banker hårdt på døren. Poul Erik rejser sig op og åbner døren.  Heino står uden for døren. Han har en kniv i hånden. Poul Erik skynder sig at lukke døren og løber ovenpå. Han griber straks telefonen og ringer efter politiet.

Lidt efter får Heino sparket døren ind. Han råber efter Poul Erik og begynder at lede efter ham. Poul Erik har gemt sig på toilettet ovenpå. Han kan høre, hvordan Heino kaster med tingene i ren raseri nedenunder. Politiet dukker endelig op med fuld udrykning. Heino stivner og står med et tomt blik og kigger ud af vinduet. Han indser, hvor meningsløst hans liv er. Han tager sin kniv og placerer den på halsen.

4 måneder senere.

Heino er indlagt på psykiatrisk afdeling, og er netop blevet overflyttet til den åbne afdeling, på grund af de store fremskridt han har gjort.  Heino tænker ofte på Poul Erik og på episoden hjemme ved ham, han føler hans egne problemer er gået ud over Poul Erik, og Heino vil gerne give ham en forklaring for at få en ordentlig afslutning på episoden.

Heinos psykiater har fået aftalt et møde med Poul Erik. De sidder alle tre og taler sammen.     

Definition af omsorg

- Retten til at leve et værdigt liv.
- Selvbestemmelse over eget liv.
- Frihed til at leve sit eget liv som man selv vil.
- Retten til at være en del af fællesskabet.
- Retten til at udvikle sine kompetancer.
- Ret til privatliv.
- Retten til at blive set som et helt menneske og ikke blive defineret ud fra sin diagnose.
- Retten til at blive hørt set og anerkendt.

Omsorg er et vidt begreb. Det handler om at alle har ret til et liv med livskvalitet og at vi som samfund anerkende hinanden for vores forskelligheder.  

Gruppe 6 rap

Gruppe 6 in the house
luk røvn og ta' en paus'
vi vælter os i ros
så fuck jer slutty hoes
vi sætter en standard
som Louis Lampard
når vi kommer på
går tiden i stå

Hook
x 2
Vi har swag, stil money og bil
vi går fra banken med et kæmpe stort smil

Vi har mange elementer
går ik' og slentrer
vi sætter dem på plads
der gir for meget gas
gruppe 6 er for alle
der godt kan li' at knalde
kom og vær med
det' det fedeste sted

Hook
x 2
Vi har swag, stil money og bil
vi går fra banken med et kæmpe stort smil

Intern modtager: (Hverdagssprog)

Birgittte, Hans, Lene og jeg har valgt at tage et nyt spændende projekt op. Dette projekt handler om håndhygiejne. Vi har valgt at tage det op fordi at børnene ofte sidder med mudrede fingre ved bordet eller glemmer at vaske fingre efter toiletbesøg. Projektet skal være sjovt for børnene så vi vil arrangere en temadag, hvor vi vil lave forskellige aktiviteter som omhandler vigtigheden i at vaske fingre, via diverse film, sange, lege og kreative udfoldelse i værkstedet. Vi håber at i også derhjemme vil støtte op om projektet, så børnene fortsætter med den gode hygiejne når temadagen slutter.

Afsender: Børnehave

Modtager: Forældre

Emne: Håndhygiejne

Sprogbrug: Intern

Situation: Ny information til forældre.

Ekstern modtager: (Formelt, forklarende)

I Børnehuset Spilopperne har vi under vores lærerplan, Krop og bevægelse, et fokuspunkt omkring hygiejne. Her lægger vi stor vægt på især håndhygiejne, da mange bakterier spredes gennem berøring. Der afholdes en temadag, hvor vi aktivt indlærer god håndhygiejne gennem kreativ udfoldelse. Vi vil dermed også inkludere forældrene i projektet og informere om vigtigheden i at lære børnene om tilfredsstillende hygiejne. Målet er at give børnene en positiv holdning til god hygiejne.

Afsender: Børnehave

Modtager: Kommunalbestyrelsen

Emne: lærerplan: Krop og bevægelse

Sprogbrug: Ekstern

Situation: Dokumentation af Lærerplaner

 

En ny oplevelse

Det var en dejlig fredag eftermiddag, to meget aktive og spændte børn stod ude i gården og ventede på mig, de smilede, hoppede op og ned og kom løbende hen til mig. Der var noget som var forandret, som om noget havde vagt børnenes interesse og glæde ekstra meget lige netop den dag.

Børnene tog mig ivrigt i hænderne og trak af sted med mig, de råbte i kor at der var noget jeg skulle se. Mens de trak af sted med mig, kom deres mor ud af døren og sagde hej. Hun begyndte at fortælle om forskellige praktiske informationer som fx hvad vi skulle lave til aftensmad, og at hun havde bagt kage til os. Mens jeg stod og snakkede, blev børnene utålmodige, de begyndte at hive mig i blusen og skælde højt at nu skulle jeg altså komme med. Jeg vendte mig rundt og sagde, at jeg nok skulle komme når jeg var færdig med at snakke med deres mor, og at de kunne gå i forvejen.

Da moderen havde givet mig de nødvendige informationer, skyndte jeg mig om i baghaven. Da jeg rundede husets hjørne, så jeg de to børn i fuld sving med at plukke mælkebøtter fra græsplænen. Jeg spurgte dem hvorfor de plukkede mælkebøtter, og de kiggede begge to op og sagde, at det var det geder godt kunne lide at spise, jeg begyndte også at plukke mælkebøtter sammen med dem. Da vi alle havde en ordentlig håndfuld, gik vi længere ned i haven hvor der stod en stor indhegning med to små geder. Vi smed alle mælkebøtterne ind til gederne, og børnene grinte højt, de synes deres måde at spise på var sjov. Den lille mund som bevægede sig så hurtigt, og de små mæææ lyde som kom ind i mellem. Da gederne havde spist begyndte børnene straks at plukke nogle nye.          

En historie fra det virkelige liv

En pædagog kom raslende med sine nøgler. Børnene ventede spændt bag den låste dør. De bagerste børn begyndte at presse på fordi de næsten ikke kunne vente længere. Da døren blev åbnet strømmede alle børnene ud, hvorefter de løb direkte mod legepladsen. Malte løb ikke så stærkt og man kunne se på ham at der var noget i vejen. Pædagogen gik hen til Malte, satte sig på hug og sagde: ”Du plejer da ellers at være én af de første som når hen til legepladsen, har du ikke lyst til at lege i dag? ” Malte blev genert og der gik lidt tid før han fik øjenkontakt med pædagogen. 

Tidligere den dag havde pædagogen lagt mærke til at Sofie kyssede Malte på munden. Hun sagde at Malte var hendes nye kæreste og Malte råbte, ”neeeej” og løb sin vej med T-shirten over hovedet. Han blev meget pinligt berørt da de andre drenge overhørte nyheden. Pædagogen stod og smilede til ham. Malte fortalte han godt kunne lide Sofie. Pædagogen spurgte Malte om han havde lyst til at fortælle det til Sofie. Maltes nonverbale kommunikation afslørede at han ikke var klar til at fortælle det til hende. Pædagogen satte sig på hug og fortalte at det er helt almindeligt at man godt lide en pige fra ens klassen. Pædagogen satte sig på en bænk og fortalte, at han også godt kunne lide en pige dengang han havde samme alder som Malte. Lidt senere rejste Malte sig op fra bænken og spurgte pædagogen, om han ville være med til at spille fodbold. Pædagogen rejse sig pludseligt op og skreg, ”den der kommer sidst er en kylling”! Malte spurtede hen ad asfalten mens han grinede med pædagogen lige i hælene.

-          Mathias